Taiwans nukleare farvel: Inden for øens højt satsede spring ind i en grøn fremtid

• Taiwan lukkede sit sidste atomkraftværk i Maanshan i maj 2025, hvilket afsluttede næsten 50 års atomkraft.
• Atomkraften stod engang for over halvdelen af Taiwans elektricitet, men faldt til kun 4% inden 2024 midt i en regeringsindsats for en atomfri, vedvarende fremtid.
• Offentlig støtte til at forlænge atomkraften forblev høj, men regeringspolitikken forblev fast efter heftig debat og folkeafstemninger.
• Prototyper på smarte hjem i Tainan demonstrerer Taiwans engagement i solenergi, batterilagring, energieffektivitet og ren teknologi.
• Taiwan er stadig afhængig af fossile brændstoffer for over 70% af energien og importerer 97% af sin energi, hvilket rejser bekymringer om modstandsdygtighed og uafhængighed.
• Overgangen til vedvarende energi står over for udfordringer, især fra de voksende energibehov hos teknologigiganter og industri.

Morgenen brød over Maanshan, Pingtung County, den 17. maj 2025, og indvarslede et historisk skifte for Taiwan. I den sydlige ende af øen stod et landskab, der længe har været præget af dampplumer fra dens sidste atomreaktorer, stille, deres turbiner stilnet—en næsten halvtredsårig æra afsluttet, da den sidste kontakt blev tændt på Maanshan Atomkraftværk.

Den første strøm af atomkraft havde strømmet gennem Taiwans netværk i 1978, med åbningen af Chin Shan-værkets kogende vandreaktor. Fire omfattende atomkraftsteder, hver med to kraftfulde reaktorenheder—herunder det uafsluttede Lungmen—blev snart synonymt med fremskridt. På deres højeste dækkede disse reaktorer over halvdelen af øens efterspørgsel og holdt neonlysede byer og verdenskendte fabrikker summende gennem firserne og halvfemserne.

Inden 2024 var atomkraftens mørkeblå dragning falmet til kun 4% af elektricitetssammensætningen. Præsident Tsai Ing-wens regering, drevet af et Executive Yuan løfte, pressede frem med en dristig plan: at gøre Taiwan til et forbillede for atomfri, emissionsskærende innovation, på trods af stigende skepsis og tilsyneladende umættelige appetitter på energi fra industriens giganter som TSMC og den globale teknologiske sektor.

• 1978: Taiwans atomrejse begynder ved Chin Shan.
• 1985: Maanshans reaktorer tændes.
• 2016: Lungmen-projektet, ramt af frygt for katastrofer og politik, bliver permanent udskudt.
• 2025: Den sidste reaktors kølerør sænkes for sidste gang.

Beslutningen blev ikke taget stille. Meningsmålinger citeret af oppositionen Kuomintang (KMT) hævdede 73% offentlig støtte til at forlænge atomkraftproduktionen. Nationale figurer som Tzu-hsien Tung kaldte atomkraft “meget vigtig for Taiwan” for netstabilitet. Heftige debatter opstod om, hvorvidt folkeafstemninger var blevet respekteret—eller præget af parti-politik. Alligevel, efter et tæt nederlag for forslaget om at genoptage en af Lungmens reaktorer, blev en fakel fast overdraget til vedvarende energi og innovation.

I mellemtiden, i skjulte korridorer og solbelyste klasseværelser over hele øen, blev civilsamfundet mobiliseret. Efter to årtier med aktivisme genoprettede Green Citizens’ Action Alliance (GCAA) sin anerkendte No Nukes filmfestival som Climate Tipping Point Film Festival, der viste engagerede værker som “Atomic Bamboozle: The False Promise of a Nuclear Renaissance.” GCAA’s Chen Shi-ting fortalte om rekordstore folkemængder—over 1.000 engagerede seere i en enkelt weekend—som deltog i åndfulde debatter efter filmene om energi, retfærdighed og Taiwans vision for overlevelse i en opvarmende verden.

Hjertet i denne nye vision slår i Tainans Industrial Technology Research Institute (ITRI)-understøttede Shalun Green Energy Technology Demonstration Site, en model miniature af fremtidens Taiwan. Der, under en udfoldelse af solpaneler og testcentre, springer den kloge, emissionsfrie fremtid til live—ikke som science fiction, men som levende, åndende hjem.

• Solenergi-opvarmning af vand blinker fra tagene.
• Varmepumper og luftcirkulationssystemer fjerner fugtighed, trimmet af AI-drevne sensorer.
• Garageanlæg fungerer som batterihelligdomme og EV-ladestationer, klar til bilerne i 2030.
• Informationspaneler lyser op med gennemsigtige data om hver watt, der flyder gennem huset.

Mens man opholder sig i en af disse prototyper med fire soveværelser, kan en besøgende se øst gennem brede vinduer mod banker af solpaneler, beviset på den transformation, der er i gang. Køkkenerne har stadig gaskomfurer—påmindelser om den vej, der stadig er tilbage at tilbagelægge—men hvert andet system hvisker om en renere fremtid. Når man går gennem skyggefulde gårdhaver, er stilheden slående, kun brudt af raslende blade og den bløde summen af elektricitet, født af solen selv.

De største udfordringer lurer dog lige uden for disse glas- og stål laboratorier. Taiwans energibehov—en uophørlig stigning i takt med teknologisektoren—har gjort fossile brændstoffer til en stædig ryggrad, som leverer over 70% af elektriciteten. Importerne tegner sig for en svimlende 97% af energiforsyningen, hvilket udsætter Taiwan for geopolitiske risici og rejser svære spørgsmål om uafhængighed og modstandsdygtighed i enhver regional krise.

Bevidst om dette fortsætter Taiwans lederskab med ambitiøse mål: at skaffe 20% af elektriciteten fra vedvarende energi, fremme en Net-Zero Emissions by 2050 plan på tværs af regering og privat industri. Initiativer som Green Technology Industry Innovation Promotion Plan, Renewable Energy Development Act og nationale handlingsstrategier peger på fremadskridtet—hvis ikke en sprint.

Alligevel forbliver det urolige ægteskab mellem løfte og realitet. Vedvarende produktion, omend fordoblet i de senere år, har endnu ikke overgået kæmpen af kul, olie og gas. Forslag til kostbare små modulære reaktorer tilbyder lokkende, men kontroversielle, alternativer. I mellemtiden er de samme halvledergiganter, der definerer Taiwans økonomi, blandt de mest grådig forbrugere af stabil, emissionsfri elektricitet. Google har allerede købt geotermisk energi fra Taiwans netværk, hvilket sætter en præcedens—men kun tiden vil vise, om sådanne aftaler kan oplyse hele byer, ikke kun datacentre.

Dr. Josie-Marie Perkuhn—politolog og specialist i Østasien—minder os om langdistances udfordringen: verden ser til, mens Taiwan skriver et dristigt, højt indsats spil for klima lederskab, energisikkerhed og teknologisk innovation. Landets rejse fra atomalderen til grønne siliciumø er fyldt med lærdomme—om mod, kompromis og hvad det virkelig betyder at drive et moderne samfund på sollys og den rastløse vind.

Mens Taiwans kyster glider dybere ind i den post-nukleære skumring, er næste kapitel u skriv. Men hver lysende vindue i Tainan antyder en fremtid, der er lige inden for rækkevidde.

• Forfatter: Dr. Josie-Marie Perkuhn, fælles postdok forskningsleder ved Trier Universitet og ISPK ikke-resident fellow. Hendes løbende forskning afkoder forbindelserne mellem energipolitik, klimaindsats og international sikkerhed.

Du vil ikke tro disse overraskende fordele & ulemper ved Taiwans post-nukleære energirevolution!

• Fordele:

  • Klimaambitioner: Den taiwanske regering, ledet af Executive Yuan, har dristigt forpligtet sig til vedvarende energi og en Net-Zero Emissions by 2050 vision, med mål om at reducere drivhusgasemissioner og placere Taiwan som en regional grøn leder.

  • Offentlig engagement: Civilsamfundsgrupper som Green Citizens’ Action Alliance har med succes mobiliseret borgere og forstærket miljøproblemer, hvilket har skabt hidtil uset deltagelse og debat.

  • Innovationscentre: Investeringer i steder som Industrial Technology Research Institute driver avancerede smarte hjem og demonstrerer potentialet for renere, smartere energi fremtider.

• Ulemper & begrænsninger:

  • Energisikkerhed: Taiwan importerer cirka 97% af sin energi, hvilket gør landet ekstremt sårbart overfor eksterne chok og regionale geopolitiske risici.

  • Afhængighed af fossile brændstoffer: På trods af hurtig vækst i vedvarende energikilder kommer mere end 70% af elektriciteten stadig fra kul, olie og gas, hvilket skaber bekymringer om reel fremgang mod emissionsmål.

  • Industrielle krav: Giganter som TSMC og andre teknologiske giganter kræver enorme, stabile elektricitet forsyninger, som vedvarende energikilder endnu måske ikke kan levere pålideligt.

• Kontroverser:

  • Debat om udtræden af atomkraft: Oppositionspartier som Kuomintang og mange borgere hævdede, at den offentlige mening—og vitale folkeafstemninger—blev ignoreret, hvilket gav næring til politisk spænding omkring spørgsmålet om at forlænge atomkraftproduktionen.

  • Uafsluttede projekter: Afskaffelsen af projekter som Lungmen kaster lange skygger over tidligere investeringer og planlægning og rejser tvivl om langsigtede energistrategier.

  • Omkostninger & teknologiske barrierer: Grøn innovation kræver enorme investeringer. Foreslåede fremskridt, såsom små modulære reaktorer, forbliver kontroversielle og dyre, uden enighed om deres rolle i Taiwans fremtidige energimix.

Game-Changer Prognose: Hvad vil drive Taiwans næste årti?

• Stigning i vedvarende energinovationer

  Taiwan forventes hurtigt at accelerere investeringer i grøn teknologi, efter sine ambitiøse mål under Executive Yuan. Se efter banebrydende fremskridt, der fremmes af Industrial Technology Research Institute, efterhånden som næste generations sol-, vind- og geotermiske løsninger bliver mere almindelige i både by- og landområder.

• Virksomhedsledelse i bæredygtig energi

  Industrigiganter som TSMC og globale teknologispillere som Google er klar til at uddybe investeringerne i indkøb af ren energi. Forvent en bølge af langsigtede strømindkøbsaftaler og private sektor-drevne vedvarende projekter, især da virksomheder stræber efter at imødekomme både markedets krav og globale klimaerwartninger.

• Fremkomsten af smarte hjem og netteknologi

  Teknologier, der er testet ved Shalun Green Energy Technology Demonstration Site, vil blive landsdækkende, med AI-optimerede hjem, batterilagring og EV-ladning bliver husstandsnormer. ITRI og lignende institutter vil føre den massive integration af realtids energimonitorering og smart optimering i hele nettet.

• Debat og mulig genopblussen af atomalternativer

  Mens atomalderen officielt er slut, kan pres fra grupper som Kuomintang og industrilederne genoplive diskussioner om alternative atomteknologier—specielt små modulære reaktorer. Politisk skift og teknologiske gennembrud kan vække offentlig debat i slutningen af 2020’erne.

• Deciderende pres mod energiuafhængighed

  Med en kraftig afhængighed af energimport vil nationale sikkerhedsbekymringer drive forskning og incitamenter for lokalt skaffede vedvarende energikilder og netmodstandsdygtighed. Den taiwanske regering er klar til at prioritere Net-Zero Emissions by 2050 planen, med mål om gradvist at reducere forbruget af fossile brændstoffer og øge den lokale kapacitet.

• Samfundsmæssigt engagement og grønne bevægelser

  Forvent, at græsrodsorganisationer som Green Citizens’ Action Alliance vil spille en afgørende rolle i offentlig uddannelse og klimaaktivisme. Energiret, gennemsigtighed og bæredygtighed står til at blive endnu mere fremtrædende i den civile diskurs og forme politik fra neden.

• Prognose: Fra 2025–2035

  Analytikere forudser, at Taiwans vedvarende energikilder vil nærme sig eller overstige 20% af den samlede elektricitet inden 2030. Løbende politiske indsatser, iværksætterinnovation og offentlig-private partnerskaber vil være kritiske for at bringe Taiwan tættere på netto-nul emissioner inden 2050—og verden vil følge med i lærdomme, triumfer og potentielle tilbageslag på rejsen.